Nogle videnskabsteoretiske retninger .


49 views
Uploaded on:
Category: News / Events
Description
Nogle videnskabsteoretiske retninger. Naturvidenskab Klassisk og logisk positivisme Kritisk rationalisme Humanvidenskab Hermeneutik og fænomenologi Strukturalisme. Kilde: frit efter AM.Olesen. Filosofisk Institut., Århus Universitet. Nogle videnskabsteoretiske retninger. Samfundsvidenskab
Transcripts
Slide 1

Nogle videnskabsteoretiske retninger Naturvidenskab Klassisk og logisk positivisme Kritisk rationalisme Humanvidenskab Hermeneutik og fænomenologi Strukturalisme Kilde: frit efter AM.Olesen. Filosofisk Institut., Århus Universitet

Slide 2

Nogle videnskabsteoretiske retninger Samfundsvidenskab Paradigmeteori Socialkonstruktivisme

Slide 3

Klassisk erkendelsesteoretisk (epistemiologisk) - isme Empirisme Menneskets bevidsthed betragtes som en tom tavle ( clean slate v./John Locke) Erkendelsen har sit udspring i sanseerfaringen (iagttagelsen)  umiddelbare sanseindtryk + ideer Påstandes sandhedsværdi afgøres af sanseerfaringen. Hume, JS. Process

Slide 4

Klassisk erkendelsesteoretisk (epistemiologisk) - isme Rationalisme Erkendelsen har sit udspring i fornuften, dvs det er muligt at opnå viden om virkeligheden alene ved brug af fornuften. Cogito therefore aggregate – på baggrund af en universel skepticisme (uholdbar position – Descartes)

Slide 5

Klassisk erkendelsesteoretisk (epistemiologisk) - isme Transcendentalfilosofi Erkendelsens udspring er dels sanseerfaringen, dels sanctum menneskelige erkendeevne (forstandskategorier og anskuelsesformer – i flg I. Kant på premise af fornuften – herunder dømmekraften)

Slide 6

Klassisk positivisme Formuleret af bl.a. Auguste Comte omk. 1830. Videnskab må beskæftige sig med det positivt givne. Videnskab kan alene bestå i en systematisk beskrivelse og bearbejdning af de umiddelbart givne kendsgerninger. Videnskab er værdifri. Videnskab tilsigter objektivitet. (Men hvad er objektivitet) Virkeligheden er konkret og tællelig. Mennesket er et stykke natur, der bedst studeres vha. naturvidenskabelige metoder.

Slide 7

Logisk positivisme Dannedes i 1920\'erne i Wien. Cave toneangivende videnskabsteoretiske retning frem til 1960\'erne. Perfect om enhedsvidenskab: alle videnskaber bør tilstræbe anvendelsen af de samme (naturvidenskabelige) metoder og et fysisk-matematisk sprog i formuleringen af sanctum videnskabelige erkendelse.

Slide 8

Klassisk erkendelsesteoretisk (epistemiologisk) - isme Verificerbarhedsprincippet: En sætning, der siger noget om verden, er empirisk meningsfuld, hvis og kun hvis sanctum enten er direkte verificerbar, og dvs. at lair principielt kan be-eller afkræftes ved perception, eller kan angives at have bestemte logiske relationer til (direkte) verificerbare sætninger.

Slide 9

Induktion : Enhver frame for slutning, hvor præmisserne underbygger konklusionen uden pooch at medføre denne logisk. Nook grundlæggende frame for induktion er ved simpel opregning, hvor der sluttes fra dette, at samtlige undersøgte fænomener af en given sort A har egenskaben B, til det, at alle A-fænomener overhovedet har B. M.a.o. sluttes der fra en endelig række af singulære udsagn til det tilsvarende universelle udsagn.

Slide 10

Kritisk rationalisme Formuleret af Karl Popper i 1930\'erne. Falsificerbarhedskriteriet Kriteriet på en teoris videnskabelige status er nooks falsficerbarhed, eller sanctums mulighed for at blive gendrevet.

Slide 11

Hypotetisk-deduktiv metode Der opstilles forsøgsvist en hypotese. Der udledes (deduceres) logisk forudsigelser fra hypotesen. Der foretages undersøgelser i shape af observationer eller eksperimenter med henblik på at falsificere forudsigelserne og derigennem efterprøve hypotesen. DE PLANCHER DER KOMMER HEREFTER ER KUN FOR SÆRLIGT NYSGERRIGE

Slide 12

Hermeneutik gr. hermeneuein : forstå, udlægge, fortolke. Traditionel hermeneutik: metoderegler til udlægning af religiøse tekster. Metodisk hermeneutik: almen fortolkningsteori. Filosofisk hermeneutik: en teori om mennesket som et forstående eller fortolkende væsen.

Slide 13

Fænomenologi gr. phaenomenon : det der viser sig Klassisk fænomenologi (Edmund Husserl): fokus på lair ureducerede iagttagelse, på det der viser sig for os eller på det oplevelsesmæssige. Intentionalitet (rettethed): mennesket altid i connection til noget andet end sig selv.

Slide 14

Eksistentialontologi (Martin Heidegger): en lære om hvad der specielt karakteriserer det at være menneske. Væren-i-verden: mennesket er altid allerede ude blandt tingene.

Slide 15

Filosofisk hermeneutik Hans-Georg Gadamer: Sandhed og metode , 1960. Forforståelse Fordomme Foregribelse af fuldkommenhed Den hermeneutiske cirkel

Slide 16

Den hermeneutiske cirkel Traditionel hermeneutik: Del og helhed i teksten. Metodisk hermeneutik: Del og helhed i forholdet mellem teksten og caves forfatter Filosofisk hermeneutik: Del og helhed i forholdet mellem teksten og fortolkeren.

Recommended
View more...